Et lille barn der snuser rundt - uden formål. Er der et formål med det ?
Læs mere om mine tanker efter at have set en lille purk der tossede rundt. 
For nogen tid siden var jeg i kirke og der var barnedåb. Præsten der skulle døbe barnet var dets bedstefar. Det kan jo alt i alt tage sin tid. En af dåbsbarnets store brødre (ca 3 år) gik rundt på må og få. Lidt som en rundtosset bi. Han kiggede på alt muligt, og pillede hvor der var mulighed. Ved nadveren stod 2 præster og sagde de sædvanlige indstiftelsesord. Den lille dreng får øje på sin bedstefar og går udenom knæfaldet og ind til bedstefar og tager ham i hånden mens indstiftelsen foregår. Far står udenfor og forsøger at lokke ham ud uden at vække for megen opsigt.
Nadveren tager sin start og den lille dreng ved godt hvad det drejer sig om, så han går igen udenfor alterområdet og lægger sig på knæ på den første plads. En dame kommer til at knæle ved siden af ham og lægger himmelhenrykt sin arm om ham. Og en del har stået og hygget sig ved optrinnet.
Den lille dreng har uden at vide det betydet noget for mange den dag: bedstefar der kan glæde sig over at holde ham i hånden, damen der kan glæde sig over hans nærhed og alle i kirken der kan glæde sig over det uventede, men alligevel velkendte fænomen.
Det gav mig et par associationer om livet.
  1. Vi mennesker tosser meget rundt, men småting bliver tit mere betydningsfulde end vi forestiller os. Mennesker oplever glæde over noget vi gør i vores distraktion - mere eller mindre bevidst. Vi holder af at tro at der er plan i det vi gør, men det er måske mere planløst end vi selv tror. Men måske er det ikke i vores planlægning at mening opstår. Nærhed, indfald og indskydelse betyder en overraskende forskel hos et menneske.
  2. Der er en indbygget spænding mellem vores trang til nyt samtidig med at vi hænger ved det gamle. Alle mennesker ønsker forandring, blot det ikke ændrer noget for mig. Jeg tror at det hænger sammen med, at vi har brug for et trygt holdepunkt, som drengen med sin familie - til dåb - med bedstefar.  Det trygge holdepunkt har vi alle brug for, men også i en mere universel form som i gudsforholdet. Et arnested for trygheden - et udgangspunkt. Og det giver os overskud og styrke til at gå på opdagelse - ligesom den lille dreng. Vi har brug for at opdagelse og forandring er en frivillig aktivitet med et trygt udgangspunkt.
Bare organisationsteoretikere ville indse, at mennesket / medarbejderen har brug for tryghed til at udforske og forandre.

Log på

Om mig

Jeg er Martin S

Kontakt mig her - når jeg finder ud af at lægge en formular.

Facebook feeds

Lidt om tid

Jeg er også med i Ældresagens IT-support

Bunden er nået

Her !

Jeg tester lige ny skabelon

Det kan blive skrækkeligt

Tilfældigt billede

Billeder

 

skov og --